FORSIDE OM MIG UDGIVELSER

KONTAKT

fyldte svampekurve

SVAMPETURE

Eftersom svampene er min helt store passion, kan jeg tilbyde guidede svampeture, hvor jeg giver et dybtegående indblik i de spiselige og giftige svampe vi har i Danmark. Med min store viden om svampe, kan jeg tilmed tilbyde et dybere dyk ned i svampenes helt essentielle rolle i naturen.

Jeg er selv en ivrig sanker der nyder at stå i et køkken og eksperimentere med vilde svampe og urter, jeg har samlet i naturen. Jeg har derfor også mange gode tips til, hvordan man kan bruge de svampe man finder i naturen.

Responsive Design Example



Der er svampe hele året

Mange forbinder svampe med efterår - og det er da også på denne årstid, hvor man møder flest at de gode kødfulde spisesvampe, som rørhatte, kantareller, trompetsvampe, pigsvampe etc. Det er dog muligt at finde svampe (også spisesvampe) året rundt, hvis bare det har været en fugtig periode uden alt for meget frost.

Jeg tilbyder derfor svampeture året rundt. Selvom jeg ikke kan garantere at kurve bliver fyldt med lækre spisesvampe, kan jeg garantere at du vil blive klogere på svampe og deres magiske verden.

Kontakt mig her for at høre yderligere og for at booke mig til en svampetur med familien, kollegaerne, venner eller hvem du ellers vil byde på en rejse ind i svampenes verden.

Svampetur

Svampetur for Fredensborg Folkeuniversitet i 2020